Om IT-Center Syd

IT-Center Syd er driftscenter for et administrativt IT-servicefællesskab bestående af flere statsligt selvejende undervisningsinstitutioner fordelt på 13 matrikler rundt om i region Syddanmark.
Fællesskabets øverste styrende organ, er styregruppen som består af en repræsentant fra hver af de deltagende partnere.

Værtsinstitution for servicefællesskabet er EUC Syd.
Driftscentrets chef er Peter Martensen.
IT-Center Syd leverer alt inden for IT-Support, service og drift af det administrative net og undervisnings net til skolerne i fællesskabet.

Et IT-Fællesskab
I sommeren 2010 begyndte samarbejdet om IT drift og support af EUC Syd, Business College Syd og Gråsten Landbrugsskole. I efteråret kom planlægningen helt på plads, og den 1. april 2011 blev IT afdelingerne for BC Syd og EUC Syd officielt en enhed efterfulgt af Gråsten Landbrugsskole.
Vores mål er at levere totale drifts- og supportløsninger til såvel administration som undervisning.
Vi har i de efterfølgende år indgået samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner, som nævnt Gråsten Landbrugsskole (2011), Sønderborg Produktionshøjskole og Alsmic Egen (2012), Sønderborg International School (2013),Sønderborg Statsskole (2014) og Privatskolen Als (2018). Vi håber på at få endnu flere med i samarbejdet. Driften foregår fra adressen Hilmar Finsens Gade 18 i Sønderborg.

Baggrund og formål
Samarbejdet er etableret med det formål at:

  • Øge effektivitet igennem standardisering og brug af fælles systemer
  • Sikre et stærkere it-fagligt miljø, der minimerer sårbarheden på it-området
  • Styrke it-viden og kompetencer på tværs så medarbejderne er i stand til at varetage meget komplekse opgaver
  • Skabe større driftssikkerhed
  • Frigøre ressourcer til udvikling og pædagogisk/administrativ support
  • Skabe større gennemsigtighed af supportopgaver og opgavestatus

Supporten omfatter:

  • Drift af fælles MPLS-forbindelser og fælles internetforbindelse.
  • Drift, support og backup af fælles post og kalenderløsning.
  • Drift, support og backup af skolens administrative it-netværk herunder Systemtech-løsninger.
  • Drift, support og backup af skolens it-netværk i undervisningen.
  • Drift og support af eventuel lærerpc- eller hjemmepc-ordning.
  • Koordinering vedrørende indkøb af it-produkter.
  • Indkøb og styring af fælles licensaftaler.
  • It-rådgivning generelt – herunder rådgivning ved ny-, om- og tilbygninger.
  • Konsulentfunktion i forhold til it-udvikling i undervisningen.
  • Sekretariatsbetjening af servicefællesskabets styregruppe.

Supporten er beskrevet i en række SLA’er (Service Level Agreements), som kan findes her:
Service Level Agreement

IT-Center Syd er som udbyder af it-ydelser underlagt årlig it-revision efter revisionsstandard DS 484 (2005). Vi er ISO 27001 godkendt, endvidere vil alle processer blive baseret på ITIL standarden.

IT-Center Syd CVR nr. 35891013, EAN nr. 5798000557048